Start virksomhed

Vil du starte virksomhed i Gribskov Kommune? Få overblik over, hvordan du kommer fra idé til registrering, hvor du kan få gratis rådgivning, og hvornår du skal kontakte kommunen.

Få hjælp til at starte virksomhed

Start med at undersøge din idé, dit marked og din økonomi. På Virksomhedsguiden kan du få hjælp til blandt andet forretningsplan, virksomhedsform, registrering, CVR-nummer og moms.

Gå til Virksomhedsguidens hjælp til opstart af virksomhed.

Du registrerer virksomheden hos de nationale myndigheder. Virksomhedsguiden hjælper dig med at finde den rigtige vej videre til registrering og med at afklare, hvilke regler der gælder for din virksomhed.

Gribskov Kommune registrerer ikke virksomheder og vejleder ikke om skat, moms eller valg af virksomhedsform.

Erhvervshus Hovedstaden tilbyder gratis og uvildig sparring til dig, der vil starte virksomhed. Du kan også deltage i workshops og webinarer og få adgang til værktøjer og viden om opstart.
 

Kontakt kommunen, hvis din virksomhed kan kræve en lokal tilladelse eller afklaring. Det kan for eksempel være relevant, hvis du vil:

• bygge eller ændre brugen af en bygning
• drive virksomhed fra din bolig eller en bestemt ejendom
• etablere produktion, der kan påvirke miljøet
• håndtere erhvervsaffald
• opsætte skilte eller bruge vejareal
• servere alkohol eller drive overnatningssted.

Kontakt os tidligt, så du kan få afklaret, hvilke kommunale tilladelser der kan være nødvendige.

Kontakt

Hvis du har brug for at tale med os i Gribskov Kommune, kan du ringe til vores Callcenter på telefon 72 49 60 00 eller skrive direkte til erhvervsservice på mail erhvervsservice@gribskov.dk