Hjælp og pleje til feriegæster

Skal du på ferie i Gribskov Kommune, og får du hjemmepleje eller sygepleje i din hjemkommune? Kontakt din hjemkommune i god tid. Din hjemkommune skal aftale hjælpen med Gribskov Kommune, inden du ankommer.

Kontakt din hjemkommune
Din hjemkommune skal bestille den hjælp, du har brug for under ferieopholdet. Det gælder både hjemmepleje og sygepleje. Kontakt derfor din hjemkommune, så snart du kender datoen og adressen for dit ferieophold. Hjælpen skal som udgangspunkt bestilles senest 14 dage før din ankomst.

Mere om pas

Du kan få den hjemmepleje eller sygepleje, som din hjemkommune har vurderet, at du har behov for. Gribskov Kommune planlægger hjælpen efter kommunens serviceniveau og de praktiske forhold i din feriebolig.

Sygepleje foregår som udgangspunkt i en af Gribskov Kommunes sygeplejeklinikker. Gribskov Kommune vurderer, om du i stedet skal have sygepleje i ferieboligen.

Sørg for, at du har medicin med til hele opholdet. Hvis opholdet varer under fire uger, udfører Gribskov Kommune som udgangspunkt ikke medicindispensering. Aftal derfor med sygeplejen i din hjemkommune, at din medicin er doseret inden ferien. Hvis Gribskov Kommune skal hjælpe med medicin, skal du medbringe en opdateret medicinliste og al den medicin, du skal bruge.

Du skal medbringe sygeplejeartikler og personlige hjælpemidler til hele opholdet. Det kan for eksempel være medicin, forbindingsmaterialer eller hjælpemidler, som din hjemkommune har bevilget. Fortæl din hjemkommune, hvis medarbejderne skal bruge særlige hjælpemidler for at kunne hjælpe dig sikkert i ferieboligen.

Kontakt din hjemkommune hurtigst muligt. Hvis hjælpen allerede er aftalt, skal hjemkommunen kontakte Gribskov Kommune om ændringen.

Kontakt

Kontakt Visitation og Hjælpemidler
Har du spørgsmål om hjælp, der allerede er aftalt under dit ferieophold, kan du kontakte Visitation og Hjælpemidler. Hvis hjælpen endnu ikke er bestilt, skal du først kontakte din hjemkommune.

Tlf. 7249 6000

Visitationens telefon er åben:

Mandag 10.00-14.00
Tirsdag 10.00-12.00
Onsdag lukket
Torsdag 10.00-12.00
Fredag 10.00-12.00