Gribskov Kommune forventer at fremlægge forslag til kommuneplantillæg og lokalplan for etablering af et rekreativt område ved Tisvilde Hegn.
Det forventes, at kommunalbestyrelsen den 25. februar 2026 beslutter at sende forslag til kommuneplantillæg nr. 34 og lokalplan nr. 148 i offentlig høring.
Planforslagene muliggør etablering af stier, opholdsarealer og mindre servicebygninger i tilknytning til skovområdet. Bebyggelse skal tilpasses landskabet og udføres i naturmaterialer. Høringsperioden forventes at løbe i 8 uger fra offentliggørelsen.
