Byggeri

Byggetilladelse tabs

Læs om de forskellige trin i en byggeansøgning, før du søger byggetilladelse.

Få en byggerådgiver

Vi anbefaler en privat rådgiver. Kommunen må desværre ikke hjælpe dig med ansøgningen eller med at vælge rådgiver.

Trin for trin

Følg fanerne fra ansøgning til færdigmelding. Ét trin ad gangen.

Du skal søge byggetilladelse via den nationale ansøgningsportal Byg og Miljø.

Gå til Byg og Miljø

Det er en kompliceret proces at søge byggetilladelse. Lovgivningen stiller store krav til dit byggeri. Vi anbefaler, at du kontakter en privat byggerådgiver — for eksempel en arkitekt, bygningskonstruktør eller bygherrerådgiver.

En rådgiver kan hjælpe dig med at udforme dit byggeri, din byggeansøgning og din færdigmelding, så du overholder lovgivningen og undgår unødig ventetid.

Kommunen må desværre ikke rådgive dig om dit byggeri eller hjælpe dig med ansøgning, færdigmelding eller valg af rådgiver.

Når du opretter din ansøgning i Byg og Miljø, skal du vælge, hvilken type byggeri du søger om. Det er vigtigt, at du vælger den rigtige ansøgningstype.

Din byggeansøgning skal indeholde en række oplysninger og dokumentation, som du skal uploade i Byg og Miljø. Vi kan ikke behandle din ansøgning, hvis der mangler oplysninger.

Hvis vi mangler noget, sender vi et brev, der beskriver det.

Se eksempler på ansøgningsmateriale, der skal indsendes i forbindelse med en byggesag

Før du går i gang med dit byggeri, skal du have din byggetilladelse. Når du har de nødvendige tilladelser, kan du starte — men du skal anmelde til kommunen, at du påbegynder byggeriet, inden du går i gang.

Byggetilladelsen gælder i 1 år. Du skal påbegynde arbejdet, inden den udløber. Ellers er tilladelsen ugyldig, og du skal søge igen.

Tilladelsen kan have vilkår, du skal overholde — for eksempel om afsætningsplan, der skal indsendes før påbegyndelse.

Du skal så vidt muligt placere arbejdsskure, containere og materialer på den ejendom, hvor du udfører byggeriet.

Er det nødvendigt at bruge offentligt vejareal, skal du først have en tilladelse. Er det nødvendigt på en andens ejendom, skal du have tilladelse fra ejeren.

Læs mere om ansøgning om placering af materiel på vejareal

Det er dit ansvar, at regler og love om byggeaffald bliver overholdt — også selvom du ansætter en håndværker.

Læs mere om reglerne, og hvordan du anmelder byggeaffald

Når du er færdig med dit byggeri, skal du færdigmelde din byggesag i Byg og Miljø. Du skal underskrive de relevante erklæringer og sende dokumentation for det udførte byggeri.

Hvis dit byggeri kræver en ibrugtagningstilladelse, må du ikke tage det i brug, før du har modtaget tilladelsen.

Se vejledning for dokumentation af bygningsreglementets tekniske bestemmelser i forbindelse med færdigmelding

Hent den tekniske erklæring, du skal bruge og underskrive i forbindelse med din byggesag. Blanketterne ligger i listen længere nede på siden.

Husk undervejs

Før du går i gang

Du skal have byggetilladelsen, og du skal anmelde til kommunen, at du påbegynder byggeriet. Tilladelsen gælder i 1 år.

Byg

Center for Teknik og Borgerservice

Rådhusvej 3
3200 Helsinge

Tlf. 72 49 60 00